Hejsa!
 
Fredag d.17.oktober 2008 fik jeg en rigtig hyggelig og sjælden hilsen i min gæstebog, skrevet af Per fra www.realshowtime.com og i den hilsen lå en opfordring til en fortsættelse på en sød lille fortælling og det skulle da komme an på en prøve, så det gjorde jeg og her er Per´s oplæg og min fortsættelse:
 
Per´s oplæg:
 
Der var en gang en lille Klovn, der boede i et Cirkus. Det var et meget stort Cirkus, med mange dygtige artister, en tryllekunstner, flere jonglører, linedansere, klovne og mange flotte dyr. Cirkusdirektøren styrede det hele, og selvom han var en streng og hård mand, så var alle i Cirkus nogenlunde tilfredse med deres tilværelse, for de havde aldrig prøvet andet. Den Lille Klovn havde boet i Cirkus, lige siden han blev født. Allerede mens han lå i barnevognen, var han med sin mor og far inde i manegen. Han havde klovnetøj på, og der sad en stor rød næse lige midt i hans runde, lille ansigt. Når hans mor eller far tog ham op af barnevognen, klappede publikum og råbte "åh" og "ih" og "nej, hvor er han sød", men Den Lille Klovn begyndte at græde, så forskrækket blev han. Så blev han straks puttet ned i barnevognen igen. Han fik en stor sut proppet ind i munden, blev vippet op og ned og var helt stille et stykke tid, mens han smagte lidt på det søde, sutten var blevet dyppet i. Det varede dog ganske kort, for pludselig blev han taget op af barnevognen igen. Han blev igen så forskrækket over al den klappen og råben, at han gav sig til at græde hjerteskærende. Hans mor og far puttede ham nad igen, og sådan blev det ved mange gange under den forestilling, og igen under næste forestilling og næste igen. Ja, det fortsatte lige indtil den dag, hvor Den Lille Klovn var blevet så stor, at han ikke kunne være i barnevognen mere. Hvad der skete med Den Lille Klovn, ja, det er op til dig.
 
Jeg sendte denne fortsættelse til Per d.18.oktober 2008:
 
Lille Klovns mor og far forsøgte alt hvad de kunne for, at få Lille Klovn til at føle sig tryg i manegen. De trænede med ham, roste ham, sendte ham i den allerbedste klovnebørnehave, tog ham med ud og se verden, købte alle mulige ting til ham, men intet hjalp og de blev efterhånden enige om, at Lille Klovn nok aldrig blev i stand til at arbejde i et cirkus, hvilket gjorde dem meget kede af det, for de var jo begge ud af flere generationers cirkusfolk.
En dag gik de en tur ned igennem gågaden i den by de var nået til på deres turne og Lille Klovn fik øje på en masse mennesker, der stod foran et butiksvindue og en masse stemmer sagde "ihhh", "neeiii hvor er den sød" og "nåhhhh, hvor ser den bange ud".
Lille Klovn blev nysgerrig og trak sin mor og far med hen imod menneskemængden, han tænkte "var der en lille bange klovn bag butiksvinduet?"
Han kunne ikke se noget, så hans far løftede ham op og dér bag vinduet, dér lå en lille sød og meget bange hund i et lille bur, den lå klemt helt op af tremmerne og rystede af angst! Lille Klovn så på den og vidste nøjagtigt hvordan den havde det og han begyndte at græde.
"Hvad græder du for Lille Klovn?", spurgte hans mor og med grådfyldt stemme svarede Lille Klovn "den er bange og helt alene derinde i buret, hvor er det synd for den" Hans mor og far kiggede på hinanden og nu forstod de hvad der var galt med deres søn! Han manglede en ven!
De spurgte Lille Klovn om han gerne ville have den lille hund med hjem og straks holdt Lille Klovn op med at græde og kiggede på den lille bange hund, kunne han virkelig få lov til at få sådan en dejlig, lille blød ven? Det var næsten ikke til at tro, men jo!, de købte den lille hund som straks fik navnet Lille Ven.
Lille Klovn lærte Lille Ven alle mulige hundekunster og de havde det rigtig sjovt sammen og en dag syntes Lille Klovns mor og far, at de var blevet så dygtige, at de godt kunne optræde for et publikum. Lille Klovn blev lidt betænkelig, men han havde jo øvet så meget med Lille Ven, så måske kunne han lige prøve - bare en enkelt gang.
Cirkusteltet var helt fyldt med publikum, der ville se de to små venner og de hujede og klappede og råbte "neiiii" og "ihhh, hvor er de dygtige" og hverken Lille Klovn eller Lille Ven blev bange og da de var færdige med deres optræden, bukkede Lille Klovn mange gange og følte sig glad og stolt og vidste, at nu ville han aldrig mere være bange, for han havde jo sin Lille Ven!
 
Knus fra Connie
 
 
Tilbage til hovedmenuen
 
 
   ~~Ssc&Stationary by C.Røjgaard~~